Det gode ved pizza er, at det kan laves forholdsvis nemt, det er noget ungerne elsker(og være med til at lave) og det kan være rigtig sundt, alt efter hvilken mel du vælger.
Hjemme hos os, bliver pizzaerne altid fyldt med grønt og det er et hit også hos vores dejlige datter.
Vores datter hjælper ofte med at bage pizza og forme, og til tider bliver der også bygget huse ud af pizza - det er bare lidt sjovere at spise mad man selv har været med til at lave, ik?
Dejen:
25 g gær
3 dl lunken vand
2 eller 3 spsk olivenolie
ca 450 gram mel
Salt
Fyld:
Rød pesto
(Grøntsager efter eget ønske)
Aubergine
Oliven
Squash
Perleløg/løg
Hvidløg
Rødpeber
Reven ost
Soltørrede tomater
Oliven
oregano
salt
Dejen rører vi på køkkenmaskinen, men kan også sagtens laves med håndmikseren. Bland gær og vand sammen, tilsæt resten af ingredienserne og dejen æltes godt igennem, derefter skal dejen hæve til dobbelt størrelse - ca. 1 times tid.
Prepping:
Vi har et mandolinjern, det bruger vi til at skærer grøntsagerne ud med. Det gør grøntsagerne ultra tynde og ens i størrelsen, hvilket har en vigtig betydning når pizzaen skal bages. Men har du ikke et mandolinjern, så kan du også sagtens bare skærer grøntsagerne ud med en almindelig kniv, jeg ville dog sørge for at lave dem nogenlunde samme størrelse.
Grøntsagerne skæres ud i den ønskede størrelse også er det ellers bare igang. Indtil videre har vi valgt at købe en rød pesto til vore pizza, men det er noget jeg vil eksperimenter med til foråret, så der kommer nok en opskrift på hjemmelavet rød pesto i løbet af nogle måneder, også er det selvfølgelig det der skal på pizzaen. Vi har prøvet at lave mange forskellige tomatsovse til at komme i bunden, men intet bliver så godt som rød pesto.
Dejen rulles tyndt ud, på en bradepande eller pizza sten med den, også er det ellers igang. Smør pestoen ud på dejen og fordel grøntsagerne ud over det hele. Til sidst drysses den revne ost ud over pizzaen og der krydres med salt og oregano.
Der er til 2 pizzaer i sådan en dej.
Pizzaen skal have ca. 15-20 minutter på 200 - 225 grader i ovnen. Bunden skal være sprød og gylden inden den er klar til fortæring.