tirsdag den 11. december 2012

En lille bid af syden

Her i kulden, kan vi længes efter sol og varme - det gør jeg hvert fald. Et klassisk træk i det senmoderne samfund, vi vil altid have det vi ikke har..Jeg har ikke løsningen på dette problem, men maden vi fortærer kan sætte en stemning - også selvom der er sne udenfor.
Når jeg længes efter sol,varme og ikke mindst standen tænker jeg altid på syden og sydens køkken - hvor få ingredienser kan skabe en himmelske mundfuld.

Denne lille tappas om man vil, er en af mine favoritter ikke mindst fordi den kræver få ingredienser og meget lidt arbejdstid. Jeg må dog lige sige, at denne frokostret ikke er for de hvidløgs forskrækkede - fordi Dracula    holder sig på afstand efter dette måltid :)

Retten er meget simpel, det er et skiveskåret brød, med tomat, basilikum, hvidløg og bacon og chorrizo - mums! Her til er humus virkelig lækkert - så får man nærmest en lille forkost tappas ud af det.



Ingredienser:

1/2 ciabattabrød
7 tomater
6 fed hvidløg
1 pakke bacon
7 skiver chorrizo
parmesan
olivenolie

Humus:

1 dåse kikærter
3-6 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
1/2 citron
2 spsk tahin
1 tsk spidskommen
Salt og peber.


Jeg starter med at skærer mine tomater ud, jeg skærer dem ikke alt for groft. Jeg plukker en god håndfuld basilikum og hakker det, hvor efter jeg river mine hvidløg og blander det sammen med tomaterne - denne blanding skal nu bare stå, til resten er færdigt. Så sætter jeg mit bacon over, jeg steger det på en varm og tør pande, fordi der er så meget fedtstof i bacon selv. Når bacon er gennemstegt, men ikke har taget farve tilsætter jeg mine chorizzo skriver, som jeg har hakket meget fint, lad det hele stege til det bliver sprødt. Imens på en anden pande har jeg varmet olivenolie op - fordi her skal mit brød lige steges. Mit ciabattabrød har jeg skåret i skriver, og lægger dem på panden, brødene skal steges på begge sider til de har fået farve og voila min ret er færdig.

Jeg placere mine brød på en tallerken, hvorefter jeg kommer min tomat, basilikum og hvidløgs blanding på, så drysser jeg bacon, chorizzoblandingen på og river parmesan over.



Brødene skal spises straks herefter, ellers bliver de bløde og kedelige, men spises de direkte efter er det en lille bid af himmelen. Tomat og basilikum klæder hinanden fantastisk og bacon - mandens krydderi, det sætter bare prikken over iet.

Humus:



Jeg laver humus med min stavblender, jeg kommer kikærter, olie, tahin i en bøtte hvor efter jeg moser det med min stavblender. Så kommer jeg citron og krydderier i - inklusiv den revne hvidløg. Smager til med salt og så er den klar til at spise. Humus mener jeg personligt smager bedst, når den lige har været en tur i køleskabet, men den kan spises anytime. Her i huset spiser vi humus som dip, men også ovenpå hvidt brød - det er virkelig lækkert og fyldt med proteiner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar