tirsdag den 4. december 2012

Havregrynskugler

Min datter var så uheldig at hoppe ind i en radiator i børnehaven, hvilket endte med en tur på skadestuen, en limning og en fridag :) Og hvis der er noget min 3 årige elsker er det havregrynskugler - og helt ærligt, det kan jeg godt forstå. Kombinationen af sukker, havregryn og smør - mums siger jeg bare.

Opskrift:

175 g havregryn
125 g smør
100 g sukker
3 spsk kakao
Og evt. kokos til pynt.

Rør alle ingredienserne sammen til en fast masse. Tril kugler i passende størrelser og stil dem i køleskabet i et par timer, og de er klar til at blive spist. Det er meget nemt, og meget hyggeligt. Herhjemme ender det altid med at halvdejen af dejen bliver spist mens kuglerne bliver trillet - men det er en del af at være i køkkenet som barn. Du kan vende de færdige kugler i kokosmel, hvis det er et hit hjemme hos jer. :)

Man kan selv vælge om man vil putte kakao i dejen, eller rulle kugler i det bagefter. Jeg vælger at komme det i dejen, fordi kakao godt kan være lidt skarp i smagen når man er 3, men hvis kuglerne er til voksne, ville jeg nok vælge at vende dem i kakao.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar